Max Ross’ artikel “Interpreting the new museology” i Museum and Society, vol. 2 (2004): 84-103 er interessant, dels fordi han prøver at forstå hvad der ligger bagved “the new museology”-bevægelsen, dels fordi han til sidst rejser spørgsmålet om begrænsningerne for den nye museologi med dets vægtning af anti-elitism, kulturel inklusivitet, demokratisering og bred offentlig adgang: “The ability to participate in this form of cultural consumption seems likely to remain the preserve of educated and privileged classes”. Og han fortsætter: “It is questionable then, how far the debasement of the politically empowering concept of the public citizen, and its replacement with that of an individualized consumer of capital and material values, can lead to any substantively democratized politics of representation in the public museum” (p. 100). Dvs. spørgsmålet er om vi skal udsætte den genome og post-genome “revolution” for det nymuseologiske syrebad, eller om vi skal prøve at udvikle et Museion-koncept som går hinsides det nymuseologiske dogme?
Er biomedicinen en udfordring for det ny-museologiske dogme?
Max Ross’ artikel “Interpreting the new museology” i Museum and Society, vol. 2 (2004): 84-103 er interessant, dels fordi han prøver at forstå hvad der ligger bagved “the new museology”-bevægelsen, dels fordi han til sidst rejser spørgsmålet om begrænsningerne for den nye museologi med dets vægtning af anti-elitism, kulturel inklusivitet, demokratisering og bred offentlig adgang: […]