Netop som der blev ringet ud til vinterferie over det ganske land, kunne vi har på Medicinsk Museion indvie det nye velkomstområde, som vi har puslet med et stykke tid. Vi hører tit, at Medicinsk Museion er nem at overse, når man går på Bredgade, selvom det lykkedes os at få hængt et banner op for nogle år siden. Det hjalp måske lidt på synligheden, men vi har også længe gerne villet gøre noget ved den måde publikum bliver budt velkommen på, når – eller hvis – de får identificeret døren ind til museet.
I årevis har vores billetsalg været placeret i højre side af indgangshallen med den konsekvens, at publikum i første omgang er blevet mødt af et mennesketomt rum. Først efter at have tage skridtet ind i hallen og lukket døren efter sig, er kassen og den vagthavende studentermedhjælp blevet synlig. I vintermånederne har det så ovenikøbet været en rødnæset studentermedhjælp i overtøj, der har bemandet kassen, for den uisolerede mur og utætte hoveddør har gjort det svært at holde bare en nogenlunde tålelig rumtemperatur i forhallen. Men det har vi måttet leve med, og heldigvis har vores publikum også fundet vej trods alle forhindringer.
Men nu er det nye tider. Vi har flyttet kassen op i det første udstillingsrum og skabt det, der vist så fint hedder et point de vue fra hoveddøren mod det nye velkomstrum, hvor en smilende studentermedhjælp bag en sort disk byder velkommen indenfor. Nu kunne man så måske forvente, at der også var indrettet en museumsbutik i det nye velkomstrum. Det er der ikke. Jeg er godt klar over, at vi hermed går stik imod en stor del af den nyere museologiske litteratur. De sidste 10-15 år har diskussionen i museumskredse nemlig drejet sig meget om, at en museumsoplevelse ikke kun handler om at besøge udstillingerne. Fx har englænderen Eilean Hooper-Greenhill skrevet om, hvordan museumsbutikken, caféen, bygningen osv. er en lige så vigtig del af museumsoplevelsen. Denne udvikling har haft stor gennemslagskraft i museumsverdenen, men her på Medicinsk Museion kan vi ikke være med. I lang tid har vi måske nok drømt om “at blive et rigtig museum” med butik og cafe og alt muligt, men vi må også indse, at vejen dertil er lang. Samt at det måske ikke er den slags arbejde, der interesseret os mest. For det kræver en professionel tilgang og vil være et stort arbejde at skabe en museumsbutik med mening, ligesom det vil kræve store investeringer at lave en rentable café i vores bygninger. Der er ingen af museets nuværende medarbejdere, der har forstand på den slags salg, så også udfra det perspektiv, vil det være lidt fjollet at kaste os ud i forretningseventyr, bare fordi det hører med til et postmoderne museum (Hooper-Greenhills begreb).
Vi har gjort noget andet. Akademibygningen, der er vores udstillingsbygning, er ikke stor, og vi skal udnytte pladsen. Det store lyse lokale i stueetagen, der nu rummer billetsalget, er for godt til ikke også at udstille i. I forvejen stod en overlevet installation fra særudstillingen Del og hel. Brudstykker fra biomedicinens tid, som vi har været ret glade for. Den får lov at blive stående, også fremover efter billetsalget er flyttet ind. På denne måde bliver publikum mødt med museumsgenstande og udstilling allerede inden, de har fået overtøjet af.
Når publikum så efter køb af billet skal af med deres overtøj i rummet ved siden af billetsalget, fortsætter udstillingen. I fredags åbnede vi nemlig også noget, som jeg måske tror, er en verdenspræmiere. Jeg vil i hvert fald meget gerne høre, hvis nogen har oplevet noget lignende på andre museer: Garderobeudstillingen Har du husket det hele? Igen udsprang ideen om at blande en “publikumsserviceaktivitet” med en udstilling en smule af nødvendigheden. Eller man kunne måske også kalde det en kreativ ide, der opstod i et forsøg på at løse et problem. Da Del og hel skulle pilles ned, stod vi og kiggede på dette stativ (billedet til højre), hvor kaninerne Split og Splejs havde boet. Der var to muligheder – enten at skære det fra hinanden og køre jernet til skrot eller også finde en eller anden måde at genbruge det på. Da var der en eller anden som så, at stængerne under montrerne lignede noget, man kunne hænge bøjler på. Og dermed fødtes ideen om en udstillingsgarderobe. Udstillingens tema er et medicinsk hittegodskontor, så nu kan vores gæster hænge deres overtøj blandt montrer, der indholder forskellige proteser: et øje, tænder, en hånd og andre “typiske” hittegodseffekter. Vi synes selv, det er blevet en sjov udstilling, der samtidig viser lidt om bredden i Medicinsk Museions samling af medicinske genstande, og dermed sætter stemningen til et godt besøg på museet.
En ordentlig velkomst… Medicinsk Museion siger det med genstande..
Netop som der blev ringet ud til vinterferie over det ganske land, kunne vi har på Medicinsk Museion indvie det nye velkomstområde, som vi har puslet med et stykke tid. Vi hører tit, at Medicinsk Museion er nem at overse, når man går på Bredgade, selvom det lykkedes os at få hængt et banner op for nogle år siden. […]