Nanna Gerdes [flickr id=”6812907006″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”]Den besøgende på et museum beskuer, beundrer, undersøger og kommenterer den udstillede genstand både individuelt og i relation til de øvrige udstillede genstande, samt til udstillingens koncept og ud fra egen tilgang til emnet.
De færreste får tanken, at der bag den udstillede genstand ligger andre tilgangsvinkler. Især fra konservatorens side: Her kommer det usynlige arbejde ind. Det er museumsfolk heriblandt konservatoren, der er ansvarlig for at følge genstanden sikkert igennem processen: Fra magasin til udstilling.
I mine tidligere blogposter har jeg præsenteret dele af processen i særdeleshed med fokus på præventiv og aktiv konservering. Med blogposten her synes jeg, at det kunne være interessant, at præsentere konservatorens tanker bag opstillingen af en genstand i et givent udstillingskoncept. Hvilket som sagt de færreste besøgende tænker over. Genstanden er jo i og for sig det vigtigste objekt for forståelse af udstillingens koncept og design. Samtidig skal genstandens opstilling i udstillingen være med respekt for genstandens udseende, materialitet, historie og vigtigst af alt genstandens fortsatte bevarelse.
[flickr id=”6959019949″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”left”] [flickr id=”6959020363″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”left”]Får jeg som konservator en genstand på mit bord med det formål, at gøre genstanden klar til udstilling, er det vigtigt for mig, at vurdere genstandens bevaringstilstand med udgangspunkt i, hvad genstandens stærke og svage sider er. Netop bevaringstilstanden er afgørende for, hvordan genstanden kan udstilles eller rettere opstilles i en udstilling. Mange spørgsmål flyver igennem mit hoved. Kan genstanden alt efter bevaringstilstand, udformning og materialitet tåle følgende scenarier: lægges ned, vendes om, skilles ad, hænges op på en væg eller hænges i svævende stilling, udstilles i åben stilling, stilles i oprejst stilling eller lænes op af andre objekter, stilles på en opsats eller et repos? Opstillingsmulighederne er mangfoldige. Kun fantasien sætter grænser.
Næste spørgsmål, jeg stiller mig selv, er: Hvilken opstilling af genstanden opfylder udstillingens koncept og design bedst muligt? Er det visuelt æstetisk smukt? Giver opstillingen det rette visuelle indtryk af genstanden? Kan opstillingen overhovedet lade sig gøre? Hvis ikke – hvad er alternativerne så?[flickr id=”6959029829″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”left”]
I nogle tilfælde kommer jeg ud for, at genstanden i forvejen har en gammel montering. Det kan være en fod, et stativ eller en opsats, som har fulgt genstanden. Er dette tilfældet opstår følgende spørgsmål: Er denne montering en del af genstandens oprindelige historie, eller er den kommet til senere? Hvis den er kommet til senere rejser det spørgsmålet: Hvem har lavet denne montering? Er det æstetisk smukt visuelt? Er der historie bag denne montering? Disse spørgsmål baner vejen, for hvorvidt det er muligt eller korrekt at lave en ny montering til genstanden.
[flickr id=”6959028923″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”]Efter valg af en egnet opstilling er min næste tanke som konservator. Hvordan understøttes genstanden bedst muligt ved en egnet montering til den valgte opstilling, således den pågældende monterings fysiske belastning på genstanden minimeres mest muligt. Er den valgte montering egnet overfor ydre påvirkninger? Det kan for eksempel være vibrationer fra besøgendes gang hen over gulvene, som kan sætte fysiske ødelæggende belastninger i gang af genstanden, hvilket helst skal undgås.
I slutfasen er spørgsmålene: Hvilke materialer er bedst egnede til monteringen? Falder materialerne sammen med genstanden, således at fokus er på genstanden og ikke på selve monteringen til opstillingen, hvilket kan spolere udstillingens koncept og design. For at skabe ro er det også vigtigt for mig at anvende de samme monteringsmaterialer til opstillinger gennem hele udstillingen.
[flickr id=”6959019227″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”] [flickr id=”6812906726″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”] [flickr id=”6959017419″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”]
Desuden bør materialerne også være udvalgt med respekt for udstillingens design og ikke mindst med respekt for genstandens fortsatte bevarelse. Det er uhyre vigtigt for mig som konservator, at monteringsmaterialerne ikke påvirkes og dermed nedbrydes ved kontakt med genstandens materialer eller med omgivelserne, således de gør mere skade end gavn på genstanden. Dette vil være en katastrofe set med en konservators øjne.
Denne omtalte flow chart af spørgsmål er vejen for mig som konservator til at komme frem til den bedst egnede opstilling af en genstand, således den uden yderligere belastning opfylder det rette visuelle indtryk i et givent udstillingskoncept og design.
I en kommende blogpost vil jeg fremhæve eksempler på konservatorens monteringsarbejder med udgangspunkt i udstillingerne på Medicinsk Museion.
