Medicinsk Museion har netop fået installeret et nyt stinkskab, efter lange og grundige forberedelser. Stinkskabet er et rum med beskyttelsesglas og kraftigt udsugning, hvor der kan arbejdes med farlige stoffer uden fare for den der udfører arbejdet. Det nye stinkskab har afgørende forbedringer i forhold til det vi har benyttet gennem de seneste år. Det nye stinkskab har en bredde på 180 cm, mod tidligere 100 cm, og vi kan nu håndtere langt større genstande på en sikker måde. Samtidig er der indlagt varmt og koldt vand og 2 afløb. Der var ingen af delene før og det er nødvendigt til den fremtidige brug af stinkskabet. Vi kan nu begynde at konservere langt større og mere krævende genstande end tidligere, bl.a. de mange humane vådpræparater, hvor den giftige formalinopløsning skal udskifte med en ugiftig opbevaringsvæske.
Medicinsk Museion har også en rigtig gammel type stinkskab. I gården bag Det Kongelige Kirurgiske Akademi i Bredgade ligger den første Panum Bygning. Peter Ludvig Panum var professor i fysiologi og sammenlignende anatomi fra 1864-1885, og fik bygget den Fysiologiske Anstalt i akademiets gård i 1867. Bygningen var gennemtænkt i mindste detalje med laboratorier, undervisningslokaler og dyrestalde. Bygningen er et af de helt tidlige eksempler på opgøret med den forældede sygdomsopfattelse, der havde været gældende gennem mere en 2 tusinde år. Der blev nu skabt nye muligheder for at forske i kroppens og organernes funktioner, der var et afgørende skridt frem mod den moderne sundhedsvidenskabelige udvikling. Der var flere laboratorier i bygningen. I kælderen lå Kemilokalet hvor det grovere og ildelugtende arbejde blev udført. Her blev to af vinduerne indrettet som afdampningsskabe med ventilation til det fri. Det ene skab blev anvendt til arbejder der udviklede svovlbrinte. Lugten er meget kraftig og ganske specielt, og sammenlignes ofte med særdeles rådne æg.
Der skal ikke anvendes metoder der udvikler svovlbrinte i dag men det nye stinkskab har en sugekapacitet, så det ikke ville være et problem.