Kirsten Jungersen ”Graecum est, non legitur” var en formel som virkede blandt læger og andre latinkyndige i middelalderen på samme måde som når elever i dag spørger deres lærer: ”Skal vi op i det her til eksamen?” og får svaret nej.
Med renæssancen ændrede billedet sig, og der opstod et ønske om at lære græsk for at udgive de græske hippokratiske skrifter så tæt på originalerne som muligt og på det grundlag skabe mere pålidelige oversættelser til latin. En af de mest ihærdige i dette store filologiske arbejde var lægen Anutius Foësius (1528-1596) fra Metz i Nordfrankrig.
Hans mesterværk er et foliantbind med græsk tekst og oversættelse til latin af hvad han mente var samtlige overleverede Hippokratestekster, trykt i Frankfurt i 1595 hos Andr. Wechels arvinger.
Arbejdet var undervejs i mere end 35 år, og det grundige forarbejde kan bl.a. aflæses i den notatsamling som Foësius bearbejdede og udgav i Frankfurt i 1588 som en hippokratisk ordbog (en forløber for Klinisk Ordbog) under titlen Oeconomia Hippocratis. Det græske ord ”oikonomía” betyder ikke økonomi, men forvaltning af hus og hjem. Foësius har drejet betydningen til ”Hippokrates’ forvaltning af sundhed”.
Et lignende værk var udgivet i 1564 i Paris af den berømte Stephanus (Henri Estienne, 1528-98) under titlen Dictionarium medicum.
Det var et samleværk hvori han bl.a. trykte Erotians Hippokratesglossar fra 1.årh. og Galens fra 2.årh., mens hoveddelen (side 193-518) var hans eget Vocabulorum Medicinalium expositiones Graecae. Det bestod af udvalgte citater på græsk af antikke medicinske forfattere med oversættelse til latin. Han benyttede også Celsus, men ikke de arabiske læger.
Samme år (1564) havde Gorræus (Jean de Gorris, 1505-77) udgivet foliantbindet Definitiones medicae hos Andr. Wechel i Paris.
Han havde valgt at trykke opslagsordene på græsk med en nyttig liste bag i bogen hvor de latinske betegnelser anføres med de tilsvarende græske, så man kan slå dem op, selv om man ikke er græskkyndig, Alle forklaringer er på latin og uden præcise henvisninger. Denne bog blev genoptrykt flere gange.
I 1598 udgav Bartholomæus Castellus fra Messina sit Lexicon medicum graeco-latinum helt på latin, men med opslagsordene tilføjet på græsk. Ordlisten hos Castellus er på arabisk-græsk-latin hvor også de arabiske og græske termer er trykt med latinske bogstaver.
Dette opslagsværk blev meget populært blandt læger, og det genoptryktes uændret et par gange og i revideret form mange gange. Førsteudgaven trykt af Petrus Brea i Messina optræder ikke i publikationslister, men KB i København ejer et eksemplar.
Anutius Foësius har vundet stor respekt med sin Oeconomia Hippocratis (bogen kan ses her), men den var ikke så brugbar for en læge, fordi den var mere filologisk korrekt end praktisk anvendelig med sine græske opslagsord.
Må jeg her henvise til indsigtsfulde og helt aktuelle overvejelser om sprogets betydning for lægefaget i Henrik R. Wulff: Lægevidenskabens sprog – fra Hippokrates til vor tid. Munksgaard, 2003.
Det er græsk, det læser man ikke
”Graecum est, non legitur” var en formel som virkede blandt læger og andre latinkyndige i middelalderen på samme måde som når elever i dag spørger deres lærer: ”Skal vi op i det her til eksamen?” og får svaret nej.
