mama 4 ugers sommerpraktik på Medicinsk Museion har for mig budt på en spændende rejse ind slankebøgernes fantasifulde verden. I forbindelse med den kommende udstilling ”Fedme – hvad er problemet?” blev jeg sat på opgaven med at indsamle slankebøger – gamle som nye – til udstillingen. Ud over at bringe mig rundt til diverse københavnske genbrugsbutikker og antikvariater førte denne opgave mig også til Valby, hvor jeg besøgte ernæringsforsker og seniorrådgiver Agnes Pedersen fra DTU Fødevareinstituttet i hendes hjem. Agnes Pedersen er nemlig indehaver af en stor samling af koge- og slankebøger – og har indvilliget i at låne museet nogle af dem til brug i udstillingen.
[flickr id=”7649883628″ thumbnail=”small_320″ overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”]Der var hjemmebagte rabarbermuffins og frisklavet te på bordet, da Agnes, som kan skrive både økonoma, læge og ph.d. på CV’et, delte ud af sin store viden om ernæring i forhold til overvægt. Hun har længe interesseret sig for kost- og slankeanbefalingernes historie, fordi man kan lære meget af den, og fordi nutidens viden og den måde, vi gør tingene på, stammer fra ældre tiders rationaler. Fx stammer idéen om den halve liter mælk om dagen fra en tid, hvor Danmark var et mangelsamfund. Mælken var en god og billig kilde til kalk, og derfor anbefalede man befolkningen et stort indtag af mælk. Økonomi og sparsommelighed var altså medvirkende faktorer i at forme dette råd. Tidligere tænkte man meget i, hvordan man kunne få mest mulig næring for pengene.
I dag er det ganske anderledes. Vi lever i et overflodssamfund og har ifølge Agnes derfor mange odds imod os, når det gælder om at slanke sig. Vi rører os mindre end før og har mulighed for at få mad døgnet rundt, uanset hvor vi er. I dag skal vi altså aktivt fravælge den næringsrige kost. For hvem har ikke råd til ”stor nydelse” til ”lille pris”, når der er wienerbrød på tilbud for en tier døgnet rundt lige nede på hjørnet?
Derudover har færre mennesker hårdt, manuelt arbejde, og de teknologiske opfindelser har gjort livet bekvemt og inaktivt for de fleste af os. Før var det at røre sig en del af daglig- og arbejdsliv. Nu er det henvist til at være en fritidsaktivitet, fx en tur i fitnesscenter 2-3 gange om ugen (de uger hvor man er rigtig sund altså…). Så selvom vi faktisk spiser færre kalorier, end man gjorde fx i 1950’erne, forbruger vi så meget mindre, at der alligevel kommer et uheldigt overskud på energibalancen og på sidebenene.
Men hvad råder ernæringsforskeren så til, når det gælder om at holde vægten? Følg kostrådene. Har der været nogle ernæringsmæssige slankerevolutioner i løbet af hendes karriere? Nej.
Der er intet nyt under solen og ingen nye boller på suppen. Man har fx længe vidst, at man kan tabe sig, hvis man sætter indtagelsen af kulhydrater ned og indtagelsen af proteiner op. For nogle år siden kom Atkins diæten frem – men den var faktisk ingen nyhed. Allerede i mellemkrigstiden havde man lignende anbefalinger. Agnes viser mig Kvindens hvem, hvad, hvor, 1952, hvor man kan læse følgende: ”Afmagringskost bør være alsidig. Det er uklogt at holde en afmagringskur som den, der var moderne for 10-15 år siden, hvor der blev foreskrevet en ren køddiæt (f.eks. hakkebøf) 3 gange dagligt fra få dage til flere uger.” Man har også længe kendt sammenhængen mellem fedt, kolesterol i blodet og hjertekarsygdomme. Fx kan man i Vi laver sund mad fra 1971 læse følgende: ”Vist kan vi forebygge forkalkningen. (…) Og i den forebyggelse spiller fedtstoffet en fremtrædende rolle. Hvad der ikke er så mærkeligt. Forkalkningen begynder nemlig som fedtafsætninger i arteriens inderste lag. (…) Det er kolesterol, der først afsættes.”
De officielle ernæringsråd (kostrådene) har da stort set også lydt ens de sidste 40-50 år. Og det er sandsynligvis ikke fordi, der er noget galt med dem, at befolkningen er blevet tykkere og tykkere i samme periode. Det er snarere, fordi folk ikke følger dem, at de tager på i vægt. Hvis man følger kostrådene – altså spiser fiberrigt og fedtfattigt – er det rigtig svært at spise sig til overvægt.
Og så skulle der også gerne være plads til en hjemmebagt rabarbermuffin i ny og næ…
Der er ingen nye boller på suppen
4 ugers sommerpraktik på Medicinsk Museion har for mig budt på en spændende rejse ind slankebøgernes fantasifulde verden. I forbindelse med den kommende udstilling ”Fedme – hvad er problemet?” blev jeg sat på opgaven med at indsamle slankebøger – gamle som nye – til udstillingen. Ud over at bringe mig rundt til diverse københavnske genbrugsbutikker […]
