Den skønne torso

I forbindelse med istandsættelse af nogle af udstillingslokalerne i den skønne gamle  akademibygning fra 1787 , er de udstillede genstande fra disse lokaler blevet bragt til konserveringsværkstedet, hvor de er blevet efterset og behandlet, inden de enten skal tilbage på udstilling eller på magasin.
Denne gang er det en smuk gammel torso, som har stået fremme i mange år. Gennem tiden er der en del støv og smuds der har sat sig på overfladen, hvilket gav torsoen et trist og forglemt udseende. Ud over at det skæmmer udseendet, kan det være nedbrydende for overfladen og skal derfor fjernes. En rensning af overfladen vil også gøre det nemmer at identificere eventuelle skader og bedømme hvilke tiltag der skal gøres for at bremse og udbedre dem.
Inden konserveringsprocessen går igang ses genstanden efter for at vurdere, hvordan den skal renses og om der er dele af overfladen der er særlig nedbrudt og derved mere følsomme overfor håndtering og berøring ved konserveringsprocessen. Det er derfor af stor betydning at kende materialet, i dette tilfælde gips og papmache der er bemalet, for at vide hvordan rensningen skal foregå og hvordan genstanden skal håndteres både undervejs og i fremtiden. Håndteres genstanden ikke korrekt, er der risiko for at miste løstsiddende dele, beskadigelse af overfladen eller det der er værre.  
Første trin er tørkonservering, hvor hele torsoen børstes fri for løst støv med en blød børste eller pensel. Næste trin er vådkonservering, hvor støv og pletter m.m. fjernes med vatpinde, der er fugtet med demineraliseret vand. På billedet til venstre ses arbejdsredskaberne.
 Under denne proces er vigtigt hele tiden at se efter, at det ikke kun er støv og smudspartikler der løsnes fra overflade idet, at farvelaget kan nemt følge med hvis overfladen er nedbrudt. De steder hvor maling og gipslag flager op, limes der med syntetisk methylcellulose, som er en vandopløselig reversibel lim. Det er vigtigt at huske på, at når der tilføjes et nyt materiale til en genstand, skal det være reversibelt dvs. at det skal kunne fjernes helt igen fra genstande om nødvendigt.
På det følgende billede til venstre ses en skade, formentlig opstået ved et slag, hvor en lille flig er slået af. Efterfølgende har materialet arbejdet i takt med det omgivende klima og gipslaget har løftet sig. Denne skade er også med til at vise, at det er følsomme materialer torsoen består af, som reagerer på fugten i luften og som nemt kan beskadiges stød og slag.
 
Torsoen har i sin tid været brugt til undervisning og bæger også præg af dette. Bl.a. er der blyantsstreger, som efter rensningen træder fint frem. Idet blyantsstregerne er blevet påført torsoen mens den var i brug som undervisningsredskab, betragtes de som en del af torsoens helhed og er med til at fortælle dens historie og skal derfor ikke fjernes.
Det første billede viser struben før vådkonserveringen. Vatstykkerne i midten viser hvor meget støv og smuds der sad på overfladen. Det sidste billede viser struben efter vådkonservering.
                                                                                                                             
Blyantsstregerne forveksles ikke længere med smuds, men ses som en del af den oprindelige brug af torsoen. Også farverne står mere klare og ser ikke længere så triste ud.
Næste trin er at finde ud af hvor og i hvilken udstillingen den skal indgå. Indtil da ligger den med et stykke syrefrit silkepapir over sig på en hylde på værkstedet.