Den brave Bock

Den tredje af botanikkens tyske fædre, Jerome Bock (1498 – 1554), var ikke så veluddannet som Otto Brunfels og Leonhart Fuchs. Men han overgik dem alligevel i feltarbejde og plantebeskrivelse (den såkaldte phytografi).
Det er karakteristisk for ham at hans første udgivelse var en urtebog på tysk og ikke som forgængernes på latin. Hans ydmyge stilling i datidens videnskabelige samfund træder klart frem, når man ser at forlaget måtte sætte en anden mand, David Kyber, til at oversætte Bochs værk til latin. I den anledning måtte han udstyres med et latinsk navn, og han er derfor kendt som Hieronymus Tragus. Buk hedder på græsk tragos og på latin hircus, men formen tragus kan bruges litterært om bukkesved fra armhulerne. Gad vide om David Kyber havde en ræv bag øret?
Leonhart Fuchs skrev om Bock og anerkendte hans dygtighed, men fandt det nødvendigt at tilføje at han ikke kendte ham personligt.
Det er også karakteristisk for Bock at der ingen illustrationer var i førsteudgaven som havde titlen: New Kreütter Buch von Unterscheydt, Würckung und Namen. Bocks beskrivelser i ord var så fine og detaljerede at de var tilstrækkelige i sig selv til at identificere planterne. Dermed var han i overensstemmelse med en antik opfattelse af at det skrevne ord formår at tale stærkere til sindet end billeder (f.eks. hos Galen).
Men markedet ville have illustrationer, og det vidste de store forlagshuse som prøvede at overgå hinanden med kendte kunstnere, og som førte retssag, hvis copyrighten blev overtrådt. I 1546 udkom en stor flot udgave af Bochs tyske urtebog med illustrationer af David Kandel. Illustrationslysten tager lidt overhånd i den sidste del som tilføjer stauder, buske og træer. Det er måske relevant at anskueliggøre at frugter kan stimulere afføring eller opkast, men den bibelske slange på æbletræet og det ulykkeligt elskende par, Pyramus og Thisbe, under morbærtræet fremmer ikke skriftets oprindelige sigte. Men naturligvis er det disse charmerende billeder man kan finde på nettet – de fortæller ikke noget om Bock, de fortæller noget om os. Som eksempel kommmer her et link til vinranken (det er på dette sted sorten Riesling nævnes for første gang). På illustrationen ser man den berusede Noah sove uanstændigt blottet, og hans tre sønner, Sem, Kam og Jafet som ser undseeligt til. (Første Mosebog 9,18-29).
David Kybers oversættelse til latin kom i 1552 og fik en lang titel som indledes med De stirpium maxime earum quae in Germania nostra nascuntur, usitatis – – -. (Om brug af planter, især dem som findes i vort Germania – – -). David Kyber selv omtaler i sin indledning værket med den lidt enklere titel CT (Commentarii Tragi).
Foruden index på græsk/latin og tysk er der nu også et arabisk index med latinske bogstaver og et tosiders hebræisk som selvfølgelig læses fra højre mod venstre. Teksten er dog stadig på latin som alle formodes at beherske (undtagen Bock).
Den latinske udgave markerer Bocks endelige gennembrud, men den er i mindre størrelse end den tyske andenudgave og genbruger illustrationerne (Det Kongelige Bibliotek har begge udgaver).  Det er først i den latinske udgave man finder David Kandels portræt (effigies) af Hieronymus Tragus i sin alders 46. år.