mama For 2 uger siden var jeg på inspirations- og studietur i London. Formålet var at få viden om arbejde med registrering og brugen af databaser hos vores kolleger i England.
I løbet af en uge fik jeg via mit netværk aftalt 3 spændende møder hos henhv.: V & A (Victorian and Albert Museum), Royal College of Surgeons og British Museum. Egentlig havde jeg en positiv kontakt med Welcome Trust også, men da deres interne registrering består af arkivalier og bøger, så besluttede vi at udskyde dette møde til et eventuelt senere tidspunkt.
Efter at have besøgt alle tre museer, stod en del billeder klart som en slags fællesnævner.
Alle museerne har investeret i eksternt designede databaser særligt tilpasset det enkelte museum. Hertil bruger V&A og Royal College et eksternt firma, der tager sig af de tekniske systemspørgsmål. På British Museum har de ansat folk til at styre dette direkte.
Alle databaserne arbejder med en høj grad af fleksibilitet, der gør det lettere at tilpasse forskellige specifikationer.
Alle museerne har brugt flere årsværk på at udarbejde T-Sauri, der kan kategoriserer samlingerne. Mest voldsomme eksempel på dette er British Museum, der startede deres kategoriserings arbejde i 1976 – og fortsat arbejder på det. De to andre har en udvidet grundstruktur, som de ind imellem udvider – dog skal der gode grunde til dette, da det kan betyde forskydninger i hele datasættet.
Hos alle er registreringsarbejdet tilrettelagt efter klare retningslinier og langsigtet planlægning. Området er højt prioriteret, da samlingerne bliver betragtet som grundstenen i det pågældende museums virksomhed og forudsætningen for de øvrige museums områder.
Alle de besøgte museer gør brug af at mange inspektører, volontører og praktikanter kan skrive direkte i databasen. Hvilket har medført at en stor mængde af genstande er blevet publiceret med et højt kvalitetsniveau.
Hos alle bliver systemet overvåget af en lille dedikeret gruppe, der også har til opgave at vejlede i brugen af databasen. Hos V&A og British Museum har man tilrettelagt et undervisningsprogram til nye brugere.
Andre morsomme fællesnævnere der også går igen fra vores egen andegård er, at alle er startet med protokoller. Har været igennem om nummereringer, og kører nu endeligt med et fast nummersystem.
Ligeledes har samlingerne været adskilt i faggrupper, med individuelle registreringsprotokoller og procedurer.
Hos både V&A og British Museum slås de med at forskellige faggrupper har forskellige databaser – hvoraf ingen af dem taler sammen. Hvilket for dem begge er et projekt der bliver arbejdet på at løse.
Både V&A og British Museum gør brug af T-Sauri indkøbt i udlandet til at understøtte eksempelvis geografiske steder.
På registreringsområdet ligger vi meget tæt op ad Royal College of Surgeons. De har stort set gennemlevet den nøjagtigt samme proces som Medicinsk Museion. Protokoller, opdeling i faggrupper af samlingerne – med individuelle registreringsformer og tilhørende nummerering.
Men der hvor Royal College adskiller sig i væsentlig grad fra os i dag, er at de gør brug af frivillige til at registrere deres samlinger.
Erfaringer er der mange af. I særdeleshed et godt råd jeg fik fra British Museum ”Keep it simple!” – med henvisning til brugen af de mange databaser, som de nu skal have kørt sammen.
