Thomas Söderqvist En lidt forsinket påmindelse om årsmødet i Nationalkomiteen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, der bliver afholdt i Århus 15. – 16. januar på temaet “Brug og misbrug af videnskabshistorie – med særlig henblik på undervisningen”.
Naturvidenskabernes historie (inkl. teknologiens, medicinens og de matematiske fags historie) bliver produceret såvel som anvendt. Blandt de der anvender eller forbruger videnskabshistorie er naturligvis videnskabshistorikerne selv, men der er mange andre forbrugere. Således spiller videnskabshistorie, ofte i en eksemplarisk form eller med en legitimerende funktion, en stor rolle i videnskabsfilosofien og den dukker også op i forskningspolitiske sammenhænge. Desuden spiller den en noget upåagtet men dog vigtig rolle i dele af den videnskabelige forskning selv, fx i form af analogier der skal retfærdiggøre eller perspektivere ny videnskab.
En særlig rolle spiller videnskabshistorien i den højere undervisning (gymnasie- og universitetsniveau), hvor den direkte eller indirekte indgår i både den faglige undervisning og i mere tværfaglige sammenhænge. Almen studieforberedelse (AT) på gymnasierne og Fagets Videnskabsteori på universiteterne er vigtige eksempler på sidstnævnte. Hvordan og hvorfor optræder videnskabshistorien i undervisningen?
Hvordan og i hvilket omfang bør den indgå? Hvor hører den hjemme?
Videnskabshistorien kan have en positiv funktion i undervisning og andre sammenhænge, men den har det ikke automatisk. Den kan bruges såvel som misbruges, og misbrug er ikke ukendt. Det kendes fra bl.a. politiske og religiøse sammenhænge, men også fra videnskabelige. Hvilken form for videnskabshistorie er rimelig og legitim at bruge, og hvilken er ikke – et sådant spørgsmål er vigtigt at rejse og diskutere.
Helge Kragh (helge.kragh@ivs.au.dk) vil gerne have forslag til 30 minuters oplæg i næste uge. Se mere på http://www.ivs.au.dk/arrangementer/aarsmoede2010.
