Biopolitik-begrebet er ret centralt for at forstå biomedicinens nutidshistorie. På European Consortium for Political Research’s konference i Granada 14.-19. april handlede en session om “Mapping Biopolitics: Medical-Scientific Transformations and the Rise of New Forms of Governance”, arrangeret af Kathrin Braun og Herbert Gottweis. Deres idéoplæg til workshopen er en kort men glimrende gennemgang af de problemer der ligger i “biopolitik”-begrebet — plus en udmærket bibliografi.
Det jeg kan lide ved oplægget er at de gør en så klar analytisk skelnen mellem 1) “biopolitics” som en ny “policy area” som studerer “the dramatic rise of biotechnology and the life sciences, and its many implications for the medical system, biological research, society and economy”, og 2) “biopolitics” som en ny politisk og kulturel styreform, “the emergence of more general systems to ‘govern bodies and populations’ that are seen as being constitutive of transformation processes of the modern state” — en analytisk skelnen som ikke altid gøres tydelig i litteraturen. For de øvrige papers i sessionen, se: www.sx.ac.uk/ECPR/events/jointsessions/granada/workshop_list.aspx (klik på workshop #16, “Mapping Biopolitics”).
Biomedicin og biopolitik
Biopolitik-begrebet er ret centralt for at forstå biomedicinens nutidshistorie. På European Consortium for Political Research’s konference i Granada 14.-19. april handlede en session om “Mapping Biopolitics: Medical-Scientific Transformations and the Rise of New Forms of Governance”, arrangeret af Kathrin Braun og Herbert Gottweis. Deres idéoplæg til workshopen er en kort men glimrende gennemgang af de […]