Bevarings- og konserveringsbehov for Medicinsk Museions samlinger

Oplæg til det interne museion-seminar d. 29. november 2005.
Resultatet af samlingsrevisionen har været fremlagt til drøftelse på et tidligere museion-seminar (not 1). I rapporten beskrives baggrunden for samlingernes nuværende tilstand og forudsætningerne for at bringe dem i en forsvarlig og fuld anvendelig tilstand, som samtidig sikrer at de ikke nedbrydes på grund af utilstrækkelig opbevaring og håndtering. I afsnit 5.11, s. 27 ff, behandles disse forhold med henblik på en vurdering af hvilke ressourcer det vil kræve, at bringe samlingerne op på en tilstand der opfylder nationale som internationale standarder (not 2)
Udgangspunktet er at det bevaringsværdige materiale skal sikres mod unødig nedbrydning og tab af informationer. Tidsforbruget inklusive konservering, pakning og registrering af konserveringsdata er sat til 30 minutter for genstande fremstillet af et enkelt materiale, og til 60 minutter for kompositte materialer, og det vurderes at 65 % af genstandsmaterialet tilhører den første gruppe og 35 % den anden. Når der lægges 2 årsværk til for behandling af særligt komplicerede enheder, som elektricermaskiner og store røntgenanlæg, er det samlede ressourceforbrug på ca. 25 årsværk.
Bevaring, konservering og restaurering er indgreb, der skal forhindre en naturlig tilbagevenden til den oprindelige og mere stabile tilstand, som de anvendte materialer var i, før de blev bearbejdet til instrumenter, apparater og trykte materialer. Med andre ord: hvis nedbrydning skal undgås kræver det en aktiv indsats. Arbejdet med at imødegå denne nedbrydning er ressourcekrævende, og det må derfor sikres, at de tilgængelige ressourcer anvendes målrettet og effektivt. Selvom de nødvendige ressourcer var til stede, kunne alt arbejdet ikke udføres på en gang. Det kan derfor være af interesse at tage de vurderinger, der indgår i den løbende prioritering, op til diskussion.
Danmark er blandt de lande, der har de længste traditioner for bevaring af de samlinger, som findes på arkiver, biblioteker og museer (ABM). Der er gennem de seneste årtier sket en markant forøgelse af viden og erfaringer på bevaringsområdet såvel nationalt som internationalt. Alligevel har en gennemgang af bevaringstilstanden ved de statslige kulturinstitutioner vist, at der er et behov for, at intensivere arbejdet med at sikre de samlinger, der findes her (not 3). Denne udredning anbefalede at, der blev udviklet standarder for bevaring og håndtering af genstande. Kulturarvstyrelsen har udarbejdet anbefalinger til disse standarder, der nu foreligger i en høringsudgave (not 4). Alle vurderinger og beregninger i dette oplæg tager udgangspunkt i disse standarder.
Bevaringsproblemer
Der skal ikke her foretages en detailleret diskussion af de af de grundlæggende bevaringsproblemer, materialernes nedbrydning og konserveringsmuligheder, der gælder for Medicinsk Museions samlinger.
De bevaringsproblemer der er af væsentligst betydning ved vurderingen af ressourceforbrug og prioritering for den fremtidige bevaring af samlingerne er:
– Opbevaringsforhold eller teknisk museologiske faktorer. Nedbrydning forårsaget af for høj eller lav luftfugtighed og temperatur, eller af lys, forurening, støv, mikrobiologisk nedbrydning og skadedyr.
– Håndtering og transport. Slid og skader som følge af håndtering og transport er en væsentlig nedbrydningsfaktor.
– Ustabile materialer. Nogle genstande er udsat for nedbrydning, fordi de består af særligt ustabile materialer.
Der skal desuden udarbejdes sikrings- og evakueringsplaner for samlingerne.
Indretning af magasiner
Forebyggelse er bedre end behandling. Enhver behandling har bivirkninger, og det er billigere at forebygge end at udbedre. Den bevaringsindsats, der har den største virkning, er at opbevare genstandene i et stabilt klima, der sikrer dem mod nedbrydning. Den rigtige opbevaring vil ikke i alle tilfælde forhindre nedbrydning, men vil i så fald, forsinke den mest muligt.
Genstandsmaterialerne har forskellige opbevaringsoptima, men de fleste vil være under forsvarlige opbevaringsforhold ved en stabil relativ luftfugtighed på mellem 45 og 55 %, en stabil temperatur på ca. 15oC og afskærmet for nedbrydning af UV- og IR-stråling (lys) og støv. Nogle materialetyper kræver helt særlige opbevaringsforhold, f.eks. acetatfilm og –negativer, der har det bedst ved en temperaturmaximum på 2oC i et meget tørt klima. Det kan lyde meget ressourcekrævende, men for Medicinsk Museions samlinger vil det være muligt at etablere god opbevaring, der ressourcemæssigt er overkommelig i såvel anskaffelse som i drift.
Bevaringsarbejdet bør udføres så genstande, arkivalier, ikonografi og bøger efter konservering og rensning kan placeres i egnede magasiner, hvor de kan opbevares under klimatiske forhold, der vil imødegå yderligere nedbrydning.
Bevaring ved substitution
Med substitution tænkes der på fremstilling af en kopi med henblik på at forebygge yderligere nedbrydning af originalen. Det kan være en fordel ved gentaget brug af arkivalier og billeder. Det kan i praksis betyde, at der efter substitutionen er foretaget, ikke anvendes yderligere bevaringsressourcer på det originale materiale. Hvis det er tilfældet forudsætter det en politik for udvælgelse af dette materialet. Eventuel manglende behandling kan medføre, at det på et senere tidspunkt, ikke vil være muligt at bevare det. Store dele af Medicinsk Museions genstandssamlinger, ikonografi og arkivmateriale, vil finde anvendelse til forsknings- og formidlingsopgaver, der forudsætter at originalmateriale er i en stabil tilstand, f.eks. originale fotos af patienter, tidlige behandlingsmetoder, hospitaler eller originale koppevaccinationsforordninger og kokoppeattester m.m.
Det kan i den forbindelse nævnes, at indsamling af genstande i nogle tilfælde kan erstattes af anden dokumentation, f. eks. i form af foto, kataloger, interview, tegninger m.m. Denne indsamlingsform vil ofte kunne sikre at de bestående samlingers dokumentstions- og informationsværdi holdes opdateret. f.eks. kan den unikke røntgensamlings betydning i stort omfang fastholdes og udbygges ved indsamling af denne type informationer.
Normer for kvalitetsvurdering og ENB-begrebet
I Udredningen om bevaring af kulturarven pointeres vigtigheden af at gennemføre en prioritering, som betyder at genstande, som vurderes at have national betydning, sikres før mindre væsentlige genstande. Her defineres ENB-begrebet, der opdeler genstandene efter deres betydning ved anvendelse af en systematik baseret på opdeling i fire kategorier, enestående national betydning, væsentlig national betydning, regional/lokal eller begrænset national betydning og mindre betydning.
I forbindelse med samlingsrevisionen blev der udarbejdet og afprøvet et kvalitetsvurderingssystem, der kan anvendes som redskab til at flytte vægten fra kvantitet til kvalitet og til at optimere ressourcebehovet i forhold til samlingerne. Kvalitetsvurderingssystemet er opdelt i fire kategorier.
Kategori A
1. højt forskningspotentiale
2. højt formidlings- og udstillingspotentiale
3. højt dokumentationsniveau
4. højt bevarings- og sikkerhedsniveau
Kategori B
1. middel forskningspotentiale
2. middel formidlings- og udstillingspotentiale
3. middel dokumentationsniveau
4. middel bevarings- og sikkerhedsniveau
Kategori C
1. lavt forskningspotentiale
2. lavt formidlings- og udstillingspotentiale
3. lavt dokumentationsniveau
4. lavt bevarings- og sikkerhedsniveau
Kategori D
1. intet forskningspotentiale
2. intet formidlings- og udstillingspotentiale
3. intet dokumentationsniveau
4. intet bevarings- og sikkerhedsniveau
Den nærmere beskrivelse af systemet skal ikke gentages her, den foreligger i samlingsrevisionen s. 22 ff.
Der blev i forbindelse med revisionsarbejdet foretaget en visuel vurdering af samlingerne, med følgende resultat:
Kategori A: 4.600 enheder
Kategori B: 35.000 enheder
Kategori C: 10.000 enheder
Kategori D: 4.400 enheder
Det skal understreges at en enhed kan være en lægetaske med indhold, og at den derfor rummer et langt større antal enkelte genstande.
Bevaringstilstand
Bevaringstilstanden for genstande eller samlingsdele kan beskrives ud fra en tilsvarende systematisk opdeling i fire kategorier.
Kategori 1
Formidlingsegnet tilstand
– god bevaringstilstand
– behandlet eller pakket med henblik på formidling eller hyppig brug
Kategori 2
Stabiliseret tilstand
– genstande, der ikke har behov for særlig konservering eller beskyttende emballering
– ikke umiddelbart formidlingsegnede
Kategori 3
Behandlingskrævende genstande; genstande udsat for/påvirket af
– slid
– kemisk nedbrydning (ustabile materialer)
– biologisk nedbrydning (skimmelangreb m.v.) og hvor der er umiddelbart behov for konservering, beskyttende emballering eller særlig magasinering
Kategori 4
Svært skadede genstande
– genstande, der ikke – eller kun ved meget betydelig konserveringsindsats – kan bringes i stabil tilstand.
Kulturarvstyrelsen forvalter en pulje til vurdering af ENB-genstande, og til opretning af særlige bevarings- og opbevaringsproblemer på de store statslige museer i perioden 2004-2007, der er et resultat af Udredning om bevaring af kulturarven. På Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Statens Museum for Kunst er arbejdet med at udpege og tilstandsvurdere ENB-genstandene, samt at forbedre opbevaringsforholdene hvor de har været utilstrækkelige, i fuld gang. Der blev informeret om status af denne indsat på det netop afholdte faglige orienteringsmøde arrangeret af Organisationen Danske Museer, Fuglsøcenteret d. 16. – 18. november 2005.
De initiativer der er gennemført på bevaringsområdet i forbindelse med samlingsrevisionen på Medicinsk Museion¸ ligger i tråd med de store statslige museers ENB og magasinarbejde, om end på et tidligere stadium.
Medicinsk Museions interesseområder
Udviklingen i de faglige forsknings- og formidlingsprojekter kan være udgangspunkt for diskussion af områder, der vil være særlig interesse for at udbygge. Samtidig kan Medicinsk Museion have et ansvar for vedligeholdelse af samlinger af særlig eller enestående national betydning indenfor ansvars- og interesseområdet. I Handlingsplan 2003-2007 er Medicinsk Museions visioner for refleksion over sundhed og sygdom, fødsel og død beskrevet (not 5).
Prioritering af bevaringsindsatsen
Det fremgår af de beskrevne modeller at prioritering af bevaringsindsatsen kan foretages på baggrund af vurderingen af samlingernes betydning og deres tilstand. Det er ideen at den højeste bevaringsmæssige prioritet tildeles genstande der betydningsmæssigt ligger i kategori A, dvs. genstande der har et højt forsknings- og formidlingsmæssigt potentiale, og hvor bevaringstilstanden er vurderet til 4. Derefter kommer genstandsmaterialet der betydningsmæssigt ligger i katagori B med en bevaringstilstand på 4, eller i kategori A med en bevaringstilstand på 3, o.s.v.
Modellen må betragtes som en overordnet prioritering. Der vil opstå behov for et foretage rengøring af genstande der skal benyttes til udstilling eller som skal udlånes, men som ikke er nødvendige for bevaringstilstanden.
Efter at der er foretaget en første prioritering af de væsentligste opgaver, kan der udarbejdes en nøjagtig handlingsplan for det enkelte projekt, herunder beregning af ressourcebehovet og tidsplan. Ved ansøgning om ekstern finansiering kan der derfor gives et præcist formål, tidsplan for opgavens løsning og beregning af de forbundne omkostninger.
Noter:
1 Medicinsk Museion. Samlingerne. Med en redegørelse for deres historie, status og resultat af samlingsrevisionen 2005. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns universitet. 2005
2 www.kuas.dk og www.icom.museums/ethics.htlm
3 Udredning om bevaring af kulturarven, Kulturministeriet 2003. Elektronisk udgave: ISBN: 87-7960-040-9
4 Retningslinier for bevaring og håndtering, Kulturarvsstyrelsen 2005. I høring.
5 Söderqvist & Rasmussen, Handlingsplan 2003-2007 for vidensområdet Medicin, Kultur og Historie ved Københavns Universitet, vedtaget af Fakultetsrådet d. 29. april 2003