Nanna Gerdes Med indlægget: Det kunstige lys, afslutter jeg min føljeton om lysets nedbrydende energi på museumsgenstandene i Medicinsk Museions nyligt åbnede udstilling: BALANCE OG STOFSKIFTE.
I mit forrige indlæg: Dagslyset, fortalte jeg om de bevaringsmæssige tiltag mod dagslyset fra vinduerne i de to udstillingsrum, idet vinduer i museal sammenhæng er til for udsigtens skyld og ikke til belysning.
Det kræver lys at se en udstilling. Det kunstige lys i form af lyskilder får derved en afgørende rolle i udstillingen. Uheldigvis har det kunstige lys samme kedelige og skadelige påvirkning på genstandene som dagslys. Derfor er det også en nødvendighed at foretage bevaringsmæssige tiltag mod lysintensiteten fra lyskilden, det kunstige lys.
[flickr id=”6429744297″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”right”]Første bevaringsmæssige tiltag var fund af en egnet lyskilde. En lampe, der gerne skal opfylde følgende kriterier: Afgivelse af et så naturligt lys som muligt, således et fejlslagent visuelt indtryk af genstandene undgås. Fravær af UV-lys, ingen varmeafgivelse og dermed intet IR-lys. Minimal lysintensitet og dermed minimal luxbelastning på genstandene med mulighed for at justere lysets spredning fra samlet lys til diffust lys, samt indstilling af lysstyrken. Mulighed for opkobling til ”tænd og sluk” funktion ved brug af bevægelsessensorer.
[flickr id=”6429836569″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”left”]Disse vigtige bevaringsmæssige kriterier blev opfyldt af spotlampen med LED – teknologi, Optec floodlight, der med et simpelt og enkelt design kunne placeres frit på loftskinner ligeledes med respekt for de to udstillingsrum arkitektoniske detaljer.
Det vigtigste tiltag mod det kunstige lys skadelige lysintensitet på genstandene var indførelse af en ”tænd og sluk – funktion” i Medicinsk Museions åbningstid. I mine tidligere blogindlæg har jeg præsenteret mørkets betydning for genstandenes fortsatte bevarelse. Hvilket betyder, at selv i udstillingens åbningstid er der absolut ingen grund til belysning, når der ikke er besøgende i udstillingen. ”Tænd og sluk – funktionen” er derfor løsningen. Styret af bevægelsessensorer tændes lamperne, når den besøgende bevæger sig ind i rummet. 1½ minut efter endt besøg slukker lyset af sig selv og indhyller udstillingen i mørke. Medicinsk Museions ydre smukke omgivelser kan dog stadig ses gennem screen rullegardinet og dermed lukkes rummet ikke helt af i åbningstiden.
[flickr id=”6424158089″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”left”]Med besøgende i udstillingen, er det jo en selvfølge, at der er lys. Her handlede det for mig som konservator om, at finde en balance mellem de to udstillingsrums belysning og lysintensiteten på genstandene. Det skete med respekt for, at der skal være spil og dynamik i lyset for at opfylde udstillingens koncept og samtidig sikring af genstandenes fortsatte bevarelse. En spændende udfordring, der lå i den sidste fase af udstillingsopbygningen i samarbejde med udstillingens arkitekt Mikael Thorsted.
Udstyret med en kombineret lux- og UV – måler og med de enkelte genstandes materialers lysfølsomhedsgrænseværdier i baghovedet, blev lamperne placeret og reguleret i lysintensiteten under målinger med et kompromis mellem synlighed og bevaring, samt udstillingens koncept.[flickr id=”6429746399″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”right”] [flickr id=”6429748299″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”right”]
For at opnå det ønskede resultat blev følgende operative teknikker med lyset anvendt. Samlet og diffust lys blev anvendt i forskellige grader for at opnå optimal form- og teksturgengivelse. Jo mere samlet lyset er, jo mere luxbelastning er der på genstandene. Endvidere giver mere samlet lys anledning til flere slagskygger og mere dramatisk dynamik og detaljeangivelse. Diffust lys derimod har den modsatte effekt, men dynamik kan dog opnås med spredt lys alt efter genstandens udformning og dens materiale. Samtidig med at finde balancen mellem samlet og diffust lys, blev lamperne anbragt i forskellige afstande og vinkler i forhold til genstandene. Formålet var, at fremhæve interessante detaljer ved genstandene og ydermere kaste skygger over uinteressante områder, netop for at skabe spil og liv i udstillingen. Endelig bidrog en justering af lysstyrken også til formålet.
[flickr id=”6429713745″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”left”]Resultatet af loftsbelysningens placering skaber således et samspil af liv og dynamik mellem udstillingens vægmontrer af krystalglas, mere eller mindre farverige vægdekorationer af materet glas, teksttavler og –figurer af materet glas, samt de centrale gulvmontrer i form af farverige søjler og endelig de fritsstående genstande. For at skabe yderligere dynamik bliver hver af de fritstående søjler suppleret med indre LED – lamper i bunden og toppen, hvorved lysintensiteten bremses af mælkehvide gennemsigtige filtrer i forskellige tykkelser. Endelig bliver de to rums arkitektoniske detaljer fremhævet.
Alt sammen for at sikre en genstandenes fortsatte bevarelse uden at tage fokus væk fra konceptet med udstillingen BALANCE OG STOFSKIFTE.
