mama Vi skal jo snart have vores egen kunstperformance her på Medicinsk Museion, hvor publikum får mulighed for at se kunstneren Philip Warnells indre (læs mere om det her). Men der er også en anden udstilling i København for tiden, der tager publikum med under huden.
Udstillingen har titlen “AUTOPSI – mere end 500 anskuelsestavler” og løber fra 8. august – 9. september 2009 i Den Frie Udstllingsbygning på Østerbro. Som de selv skriver på deres hjemmeside:
ANSKUELSESTAVLER – de fleste af os kender dem som tidlige tiders pædagogiske formidlingsredskab. Farverige illustrationer fra biologiens og anatomiens verden, naive fremstillinger af fremmede kulturer og fortidens primitive levevis. Tavlerne, der blev brugt i skoleundervisningen fra slutningen at 1800-tallet til langt ind i 1900-tallet, kan nu opleves eller genopleves på udstillingen AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler.
UDSTILLET PÅ KUNSTENS PRÆMISSER
Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, hvor tavlerne til daglig opbevares på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Mere end 500 tavler er udvalgt og installeret af billedkunstnerne Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen, der alle inddrager installation og arkivformation i deres egen praksis. Selve ordet AUTOPSI betyder selvsyn og henviser til det pædagogiske princip, at man bedst lærer gennem egen sanseerfaring.
De tre kunstnere har taget udgangspunkt i anskuelsestavlerne som historiske betydningsobjekter, der på udstillingen fremtræder i overvældende mængde for det nutidige blik. Tavlerne repræsenterer tidligere epokers måde at skildre, fortolke og formidle verden på, og udstillingen sætter fokus på visuel betydning og dermed generelt vores syn på billedet som gengivelse af virkeligheden. Integreret i kunstinstitutionens rammer får beskueren mulighed for at rette opmærksomheden mod den måde, man dengang og i dag producerer og formidler viden på. Anskuelsestavlerne kan betragtes som kulturarv eller som æstetiske objekter i egen ret, men på denne udstilling kan de ses som et historisk visuelt fænomen, der tvinger os til selvkritisk refleksion af det vi ser, det vi tror vi ser, og det vi giver videre.
AUTOPSI rammer med andre ord også nogle af de tanker og betragtninger, som er oppe på Medicinsk Museion. Den samme genstand kan anskues som kunst, skrald, hverdagsgenstand, eller vigtigt biomedicinsk instrument alt efter konteksten – som et tidligere blogindlæg om Del og Hel var inde på. Og hvad betyder æstetik og formidlingsform for opfattelsen af viden og for videnskabelig praksis? Temaet er interessant og tages også op på Museions lille særudstilling Blikfang og blærebilleder. AUTOPSI ser virkelig spændende ud set fra Museions synsvinkel.
Så mon ikke udstillingen snart får besøg af en eller flere medicinhistorie-interesserede?
