At være synlig.. Del 1

I denne uges udgave af ugebladet Søndag bliver Medicinsk Museion omtalt i en artikel med overskriften “På tur i Danmarks oversete perler”. Det er bestemt ikke første gang, at vi optræder på sådan en liste over hemmelige museer. Så sent som i sommerferien var vi på en top 5 over Danmarks mindst kendte museer. På den ene side er det måske ikke så slemt at være små og hemmelige. Så længe vi bare er blandt de allerhemmeligste, der opnår omtale i medierne for at være netop hemmelige, er det vel at foretrække, fremfor at være sådan lunkenvarm halvhemmelig eller småkendt og slet ikke blive nævnt. På den anden side vil vi bare så gerne have, at flere vidste, hvem vi er.  Vi ved godt, at det på mange måder er vores egen skyld, at vores udstillinger i mange år har været meget utilnærmelige. Da jeg blev ansat her for bare to år siden, var der kun offentlig adgang til huset fire gange om uge på helt bestemte klokkeslet eller efter aftale. Det blev der heldigvis lavet om på, da Oldetopia åbnede for et år siden. Nu har vi åbningstider. Og ja – det er meget nemmere at få publikum ind på et museum, der holder åbent på faste tidspunkter!  
I 2007 fandt da også godt 12.000 besøgende vej til museet. Og tallet for 2008 ser ud til at blive betydeligt større. Men der er stadig alt for mange der ikke kender til os. Vi har tit talt om, hvor deprimerende det er, at selv hvis man spurgte vores nærmeste naboer, ville de ikke kunne udpege, hvor Medicinsk Museion ligger. Vi udstiller i det smukke og fredede Kgl. Kirurgiske Akademi fra 1787 – og lige så skønt det er for bygningens fantastiske aura af dansk medicinhistorie, ligeså besværligt er det, når man prøver at drive et museum. Noget så banalt som et skilt på huset, der viser, at her bor Medicinsk Museion, har vi aldrig haft. Før nu…
For en uge siden blev dette banner nemlig monteret på bygningen. Forud er gået flere års forhandlinger med Kulturarvsstyrelsen, der passer på de fredede bygninger. At nå frem til en løsning, der tager hensyn til bygningens arkitektur og gør mindst mulig skade på facaden, der også lever op til vores ønske om at blive synlige i gadebilledet, har taget en del brevskriveri frem og tilbage. Men nu hænger banneret der – nu kan vi ikke længere undskylde os med, at ingen kan se, hvor vi bor.