Arkæologiske og recente kranier

Jeg har et brændende ønske om at læse til kulturhistorisk konservator, og derfor var jeg i januar måned i praktik på Medicinsk Museion, hos konservator Ion Meyer. Her blev jeg sat på en masse spændende opgaver. Det første jeg blev sat i gang med, var at rense menneskekranier af. Jeg arbejdede både med arkæologiske kranier og recente kranier.
De arkæologiske kranier stammede fra grave ved Æbleholt kloster uden for Hillerød. De recente kranier stammede fra det gamle kirurgiske akademi og har været benyttet til undervisingsbrug. De arkæologiske og de recente kranier var meget forskellige at arbejde med. De arkæologiske kranier var krakeleret i overfladen, og var meget porøse. Derudover var de flydt med jord både udenpå og indeni.
Støv og skidt øger nedbrydningen af organisk materiale som fx kranier og knogler. Derudover var de arkæologiske kranier fyld med jord indeni. Denne jord udgjorde en stor belastning på hjerneskallen. Derfor var det vigtigt, at de blev rengjort. Jeg startede med at fjerne det løse jord fra det arkæologiske kranie med en blød pensel, og sørgede for at være meget forsigtig, de steder, hvor overfladen var ved at skalle af og ved den skrøbelige næseryg. Derefter fjernede jeg den hårde jord, som var inden i kraniet. Det gjorde jeg forsigtigt med en træpind. Da der ikke var mere fast jord tilbage i kraniet, fjernede jeg det sidste løse jord med en blød pensel.
I den jord jeg havde fået ud af kraniet, fandt jeg et ribben, en tand, en del keramik (bl.a. et stykke, der var glaseret) og et meget småt, porøst grønligt materiale, som kunne minde om noget eroderet kobberholdigt metal. De recente kranier virkede meget mere stabile og langt mindre porøse i forhold til de arkæologiske kranier. Her var alle de små knogler og de tynde knoglevæv stadig inde i kraniet. Begge de kranier jeg arbejde med, havde huller efter trepaneringer. På det ene kranie var der en tydelig sammengroning omkring hullet, mens hullet i det andet kranie havde helt skarpe kanter, dvs. at denne person ikke overlevede trepaneringen. Udover at disse kranier virkede mindre porøse var farven også anderledes i forhold til de arkæologiske kranier. Hvor de arkæologiske kranier havde en rødbrun farvede, havde disse en mere gråhvid farve. Da jeg skulle rense disse kranier startede jeg, ligesom med de arkæologiske kranier, med at børste det værste støv og skidt af, med en blød pensel. Herefter vådrensede jeg dem med en blanding af vand og en lille smule ethanol. Det var rigtigt interessant at se og føle den, hvordan en genstand påvirkes af at ligge i jorden.