Thomas Söderqvist 
Klassisk musiker og musikleder Peter Hanke skriver indsigtsfuldt om behovet for at åbne kulturens sorte boks og se på hvordan klassisk musik produceres:
Hver uge arbejder 100 højtuddannede specialister sammen i et musikalsk laboratorium om at forstå dybden af civilisationens æstetiske mesterværker.
Denne interessante proces er skjult for publikum, som normalt først inviteres med ind, når produktet er salgsklart og smukt indpakket i overensstemmelse med koncertkulturens normer.
Arbejdsprocessen i symfonisk musik ligner mange andre professionelle processer, dvs. “udforskning, tvivl og kriser undervejs kan være uhyre interessante at bevidne, måske endda overgå oplevelsen af luksusproduktet ved afslutningen”.
Og derfor skal vi åbne op for den sorte boks:
I prøvelokalet kan musikalsk elite og befolkning mødes på lige vilkår. Og den mentale osteklokke kan åbnes uden tab af æstetisk storhed, men med enorme positive virkninger på dannelsesniveauet, hvis befolkningen inviteres til at overvære udforskningsprocesserne.
Behøver jeg at tillægge at samme argument selvfølgelig kan bruges for forskning og museumsvirksomhed? (Og at videnskabshistorikere og ‘science and technology studies’-forskere igennem de sidste 30-40 har arbejdet netop med at vise hvordan forskning produceres).
