Kirsten Jungersen Professorer og andre honoratiores gjorde deres entré i det anatomiske teater i kirurgernes hus (nu Medicinsk Museion) ad en korridor fra hovedtrappen og indtog de særlige stole i første række.
Studenterne kom ind ad de mindre indgange foroven og strømmede derfra ned på de umagelige bænkerader som var uden rygstød og hynder. Sådanne differentierede indgangsforhold havde man også i antikkens teatre som lokalets form minder om.
Ved hovedindgangen har den udsmykkende kunstner Andreas Weidenhaupt sat et gipsrelief som forestiller lægeguden Æsculap i selskab med Universitetets skytsgudinde Minerva. Selv om man ifølge sagens natur ikke ved hvordan de har set ud, findes en ganske fast tradition for at skildre dem med hensyn til alder og ved hjælp af særlige kendetegn.
Minerva som på græsk hedder (Pallas) Athene, er en ung tænksom kvinde med krigerisk udstyr: en hjelm og et karakteristisk skjold. Hun kan også have en lille ugle som symboliserer hendes visdom.
Æskulap som på græsk hedder Asklepios, er en ældre mand med en slangestav, en såkaldt æskulapstav, som også i dag bruges til at signalere sundhedsmæssige sammenhænge. Slanger var i den græske oldtid religiøse symboler og indgik i den behandling som udøvedes af præsterne ved Asklepioshelligdommene. Asklepios ses meget ofte i selskab med en kvinde, men det plejer at være hans datter, Hygieia (sundhed). Athene er valgt for at knytte forbindelse mellem kirurgernes hus og Universitetet hvor medicinerne blev uddannet.
Der er en vis forbindelse mellem Asklepios og de to antikke læger Hippokrates (5. århundrede f.Kr.) og Galen (2. århundrede e.Kr.), selv om de begge repræsenterede den rationelle tilgang til lægekunsten og ikke den magiske.
Hippokrates var Asklepiade, d.v.s. at hans slægt hævdede at nedstamme fra guden Asklepios. Dette lyder utroværdigt, men grækerne var åbne for at forfædre kunne blive genstand for heltedyrkelse eller ligefrem blive guddommeliggjorte.
Galen var født i Pergamon i det græske Ionien, som nu er Tyrkiets vestkyst. Pergamon var på hans tid en stor og vigtig by. Det var der man opfandt at behandle skind så det kunne bruge til at skrive på, det såkaldte pergament, som blev en alvorlig konkurrent til Ægyptens papyrusproduktion. Pergamonfrisen i Pergamonmuseet i Berlin stammer fra byens akropolis (højby) og vidner om byens storhed. I den nedre bydel lå bl.a. en stor Asklepioshelligdom hvis tempel var en efterligning af Pantheon i Rom, men kun i halv størrelse.
Medicinsk Museions auditorium har også en kuppel og nicher til indsætning af buster på samme måde som Asklepioshelligdommen i Pergamon og Pantheon i Rom.
