Ægte lig? Hvor meget “ægte” krop er der egentlig tilbage efter balsameringsmaskinen?

Endnu en udstilling med plastinerede menneskekroppe er kommet til København. “Ægte menneskekroppe”, lover Experimentarium på hjemmesiden. “Ægte lig udstilles fra på tirsdag”, lyder ekkoet i Politikens overskrift.
Men hvor “ægte” er de udstillede kroppe egentlig? De er fremstillet ved hjælp af en teknik som kaldes plastination, og som indebærer at vand og fedt erstattes med et gennemsigtigt plastikstof.
Vand med vandopløselige ioner og molekyler udgør omkring 60% af kroppsvægten. Derudover indholder kroppen ca. 20-25% fedt. Plastinationen indebærer altså at ca. 80-85% af kroppen fjernes og erstates med plastik.
Tilbage er stort set bare de ikke-vandopløselige proteiner (mindre end 15% af kropsvægten) og det kalciumrige benvæv. De ikke-vandopløselige kulhydrater, nukleinsyrer og membranlipider er peanuts i det store regnestykke.
Plastinationsprocessen bevarer makrostrukturen i den oprindelige krop og det er derfor en glimrende teknik til at vise anatomiske detaljer. Men det er altså ikke særligt meget “ægte” krop tilbage, når von Hagens og andre plastinatører har kørt ligene igennem balsameringsmaskinen.
Den plastinerede krop ligner en krop til forveksling, selv om der ikke er meget af den oprindelige krop tilbage. Det er ligesom rekonstruktionen af Dresden Frauenkirche — det som nu står i Dresden centrum ser stort set ud som den gjorde inden bombetogterne under 2. verdenskrig, men det er ikke mange procent af den originale kirke tilbage.
Se for øvrigt artikeln i Politikens iBYEN i lørdags, hvor vores egen Adam Bencard påpeger at byen har været fuld af lig i hundredevis af år.