Kirsten Jungersen

På mandagsmødet i denne uge blev afdelingen for sære ord spurgt hvad écorché betyder, og jeg slyngede ud at det betyder skrællet. Svaret er ikke helt ved siden af, men skrællet hedder écorcé på fransk og er det man kan gøre ved træer (og æbler). Dyr og mennesker bliver ikke skrællet, men flået, og det hedder écorché.

Dette sære navn er den engelske betegnelse for en gammel opskrift på et godt helbred.
I middelalder og renæssance hvor latin var det fælles sprog, var den kendt som ”sex non naturales” (seks ikke naturlige), men ideen går helt tilbage antikken og udformedes af den græske læge Galen (129 e.Kr. – ca. 216).

Blogposterne om den hippokratiske skriftsamling ligger nu på Medicinsk Museions hjemmeside. Jeg har valgt at afslutte serien ved at begrænse mig til de skrifter som er udgivet i den græsk-engelske Loebseries 8 bind, da de i øjeblikket er de mest tilgængelige. Det er en fordel at have posterne liggende samlet, fordi man så kan bedre […]

Af alt det som er bevaret med tilknytning til Hippokrates, har lægeløftet haft det længste liv. Mange steder i verden aflægger læger stadig efter endt uddannelse et løfte som er mere eller mindre inspireret af ”Den hippokratiske ed”. I Danmark bruger man det løfte som blev formuleret i 1815 af den senere medicinske professor og […]

Der findes en hel del portrætter af ”Lægekunstens Fader”, men ligner de ham? Det er lige så svært at besvare som spørgsmålet om han selv er forfatter til bare et eneste af de skrifter som bærer hans navn. Ikke desto mindre er der folk som har arbejdet seriøst med begge dele, og som kan argumentere […]

Man ved at Hippokrates blev født i 460 f.Kr., men man ved ikke hvornår han døde, kun at han blev meget gammel. Man ved heller ikke hvordan han ældedes, men mon ikke han har måttet opleve et og andet fra denne hippokratiske liste på egen krop? Aforisme III, 31: ”De gamles lidelser er: åndenød, halskatar […]

Der er den første hippokratiske aforisme, og så er der alle de 411 andre. Den første er meget berømt og aldeles med rette. Den lyder sådan: ”Livet er kort, kunsten lang, øjeblikket tilspidset, forsøget usikkert, afgørelsen vanskelig. Man skal ikke blot selv yde sin pligt, når man griber ind, men også få den syge og […]

Der er ingen tvivl om at de hippokratiske læger fra 5. og 4. årh.f.Kr. var meget interesserede i den forvandling (metabolé) som maden undergår på sin vej igennem kroppen. De anså nemlig rådgivning om kost og motion som et af deres vigtigste lægelige virkemidler, og de havde samlet erfaring ved at studere alle kroppens udsondringer. […]

Skal lægen gribe meget aktivt ind i sygdomsforløbet, eller skal han blot bistå naturen? Lægekunstens historie har i perioder tillagt Hippokrates begge holdninger, og også den senere latinske vending ”vis medicatrix naturae” (naturens lægende kræfter) er blevet brugt i begge retninger, f.eks. som begrundelse for voldsom åreladning. Som man i dag læser samlingen af hippokratiske […]

I de hippokratiske skrifter fra 5. og 4. årh. f. Kr. har ordet krise ikke kun den negative betydning som det har nu, men det betyder at der fældes dom over sygdommen. En dom som lige så godt kan gå i positiv som i negativ retning (helbredelse eller død). De kritiske dage er de dage […]

Kan den teknisk dygtige Hippokrates som har lagt navn til de meget saglige kirurgiske værker i samlingen, være den samme som den Hippokrates man begejstres for i de mere argumenterende værker som f.eks. ”Ancient Medicine”, ”Airs, Waters, Places”, ”Epidemics”, ”Prognostic”, ”The Sacred Disease” og ”The Art”? Det spørgsmål finder ikke noget endegyldigt svar, men citater […]

De kirurgiske værker udgør en ganske betragtelig del af den hippokratiske skriftsamling, og deres ægthed betvivles sjældent. Deres form kan dog virke lidt sammenstykket med gentagelser og overlapninger, men de enkelte dele er brillante. Foruden ”In the Surgery”, ”Physician”, ”Ulcers”, ”Haemorrhoids”, ”Fistulas” og ”On Wounds in the Head” indgår ”On Fractures”, ”On Joints” og ”Mochlikón” […]