Kirsten Jungersen

Medicinsk Museion har modtaget et fint indrammet billede af en læge som inspicerer en glaskolbe med urin. Hvis et sådant gammelt billede skal kunne indgå i en udstilling, er det nødvendigt at have en hel del oplysninger om dets baggrund. Der er forskellige oplysninger på selve billedet. I nederste venstre hjørne står med meget småt: […]

Man har moret sig over H.C. Andersens skilt med denne tekst på natbordet, men han har nok ikke været den eneste i 1800-tallet som har frygtet at blive begravet levende. Usikre dødstegn havde været debatteret siden 1740 hvor den danske anatom Jacob Benignus Winsløv (1669–1760) som arbejdede i Paris, havde udgivet en ”Dissertatio” på latin […]

På Dansk Medicinsk-Historisk Selskabs møde i går aftes havde foredragsholderen gjort os den glæde at medbringe den genstand han talte om: brystkassen fra et smukt, ungt skelet, et tørpræparat som vi ganske prosaisk kalder det i museumsverdenen. Kristian Gregersen er tilknyttet Center for Geogenetik og de Kvartær-zoologiske samlinger og indviede os i sine overvejelser om […]

Dansk Medicinsk-Historisk Selskab har fået en meget fin hjemmeside (klik her for at se den). Foreningens logo er en rentegning af Thorvaldsens yndige skitse af Hygieia og Amor. Hygieia er som datter af Asklepios/Æskulap karakteriseret ved en slange. Logoet giver mig anledning til at mindes den antikke myte om Venus og Amor, beskrevet i de […]

Den græske læge Galen, som levede i 2. årh. e.Kr., og som fik en stor position i Rom som kejser Marcus Aurelius’ livlæge, har ufortjent fået et temmelig dårligt eftermæle i modsætning til sin meget ældre forgænger Hippokrates (5. årh. f.Kr.), som han ellers selv beundrede. Man kan ikke lide Galens måde at promovere sig […]

Lægen Andreas Vesalius blev født i Bruxelles for 500 år siden – en god anledning for medicinhistorikere til at fejre denne banebrydende forsker i anatomi. Da jeg ikke selv er læge, vil jeg undlade en bedømmelse af hans indsats for anatomien, men da han også var en typisk renæssanceforsker som indtog den trykte bogs verden, […]

Nogle af de bedste udøvere af lægekunst i 1500-tallet var Johanniterordenen som fra 1530 havde hovedsæde på Malta midt i Middelhavet. De mest almindelige behandlinger illustreres glimrende med modeller i “Sacra Infermeria” (det hellige hospital, nu brugt til middelhavskonferencer, men med museum i kælderen).

Among the treasures of Medical Museion in Copenhagen are rare books such as the first edition by Anutius Foesius of the collected works of Hippocrates, presented as one volume with eight sections.

Med den eksplosion af energi 1500-tallet opviste, fulgte naturligvis mange voldsomme magtkampe.
Som f.eks. Pandolfo Collenuccios vrede over Leonicenos kritik af Plinius den ældre eller som Leonart Fuchs’ kamp mod blandt andre Janus Cornarius som han kaldte ”Cornarius furens” (den rasende C.).

”Graecum est, non legitur” var en formel som virkede blandt læger og andre latinkyndige i middelalderen på samme måde som når elever i dag spørger deres lærer: ”Skal vi op i det her til eksamen?” og får svaret nej.

I renæssancen kom lægerne forholdsvis sent i gang med at udnytte bogtrykkerkunstens muligheder.
Lægesproget var på den tid latin og ikke længere græsk, og man var ikke i stand til at gennemgå de overleverede græske hippokratiske skrifter kritisk med henblik på en trykt udgave.

Når man interesserer sig for medicinhistorie, bliver man opmærksom på den store betydning private bogsamlere fik for udviklingen i 1400-tallet, og hvor stor prestige man i 1500-tallet knyttede til biblioteker.