Jeg er lektor og min stilling kombinerer forskning, museumsarbejde og undervisning.
Mine forskningsprojekter fokuserer på grænsefladen mellem fysik og medicin og jeg udvikler projekter om medicinsk imaging og om automatisering. Derudover er jeg interesseret i at sammenkæde museer, videnskabsfilosofi og forskningskommunikation – materie, ånd og videnskab.
I udstillingsarbejdet forsøger jeg at navigere mellem science centrets Scylla og kuriositetskabinettets Karybdis. At kombinere specificiteten og den taktile tiltrækningskraft i genstandene med en svaghed for begreber og en kærlighed til naturvidenskaben.
Jeg er desuden ansvarlig for videnskabsteori-delen på uddannelsen i Medicin og Teknik (samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet).
Min akademiske baggrund er interdisciplinær og kombinerer fysik, videnskabshistorie og videnskabsfilosofi: en bachelor i fysik og filosofi fra King’s College London efterfulgt af en m.phil., en ph.d. og et Junior Research Fellowship ved Institut for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi på University of Cambridge, hvor jeg stadig er tilknyttet som forsker.
Jeg har hovedsagelig forsket i forholdet mellem praktisk og teoretisk viden: hvordan får teknisk kunnen erkendelsesmæssig vægt? I min ph.d. viste jeg hvordan den græske tekniske forfatter Heron fra Alexandria (1. årh. e. Kr.) udfordrede matematik og filosofi som priviligerede former for viden og i stedet argumenterede at retfærdighed, sindsro og beviser kunne åbnes bedre gennem teknologi end filosofi og matematik. Jeg har siden arbejdet med Tycho Brahe, Ole Rømer og præcisionsmåling af stjerner i det 20. århundrede.
Min museumserfaring er som en gammeldags hoteluddannelse. Jeg har lavet alt fra bund til top inden for udstilling, samlingsadministration og museumsorganisation. Jeg har tidligere været ansat som Enhedsleder for Astronomi på Kroppedal Museum og som Overinspektør for Etnografisk Samling og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.