At indfange epidemier

Fotografier af Nicolai Howalt

13.11.20 – 16.05.21

Grams farvemetode

Nicolai Howalt / Courtesy Martin Asbæk Gallery

Om udstillingen

Når epidemier rammer oplever vi et fundamentalt kontroltab. Fra Pandoras æske til nutidens corona, beskrives epidemier som undslupne, uregerlige kræfter.

Disse kræfter har videnskaben arbejdet på at tøjle og indfange. Ved at pege på sygdommens årsager, forsøger den, at sætte ind mod kilden til det kropslige og samfundsmæssige kontroltab. Kilden som for pest, kolera og tubekulosens vedkommende var bakterier.

I sidste halvdel af 1800-tallet lykkedes det at isolere disse bakterier og mange flere som årsager til sygdomme. På mikroskopernes objektivglas blev mikroberne synlige, håndterlige og virkelige. De blev indfanget i rør og kolber. Når epidemien rammer er det dog stadig de enkle metoder fra før bakterierne blev synlige vi bruger: At sætte syge mennesker i karantæne og isolation, gøre rent og lufte ud.

I en række fotografier af historiske genstande fra Medicinsk Museions samlinger, fanger Nicolai Howalt øjeblikke af videnskabens livtag med tidligere epidemier. Værkerne fikserer ­– ligesom klatterne med bakteriesubstrat – mødet mellem sygdom og videnskab, og lader os betragte mikrober, historie og videnskabens forsøg på at fastholde epidemier i ét.

Du finder udstillingen på Medicinsk Museion i lokalet mellem vores historiske apotek og auditoriet. Men her på siden kan du også se nogle af objekterne fra udstillingen. Tryk på billederne, for at se dem i stort format.

Fotografier fra udstillingen 

 

Vaccine mod hønsekolera
Verdens første laboratoriefremstillede vaccine er mod hønsekolera. I sidste halvdel af 1800-tallet blev det opdaget at bakterier var årsagen til en lang række sygdomme. I mikroskoperne blev bakterierne synlige, håndterlige og virkelige. På det her billede ses et mikroskopglas med hønsekolera. Udbrud af hønsekolera opstod for det meste i koldt, vådt vejr i hønsegårde, hvor der var rotter og mus. Mikrobiologen Louis Pasteur studerede sygdommen i 1880’erne og lavede eksperimenter med at pode kyllinger med sygdommen. Ved at give kyllingerne svækkede smitstoffer blev de immune. Han udviklede vaccine mod hønsekolera i 1880, miltbrand i 1881 og hundegalskab i 1885. I dag er Pasteur nok mest kendt for at lægge navn til pasteuriserede æg.

Grams mikroskop
Grams mikroskop
Det her mikroskop brugte bakteriologen Hans Christian Gram i sin forskning i 1800-tallet. Gram opdagede en farvemetode til mikroskopering, der delte alle bakterier op i to grupper: de gram-positive og de gram-negative. Samme type mikroskop blev brugt af andre forskere ved 1800-tallets slutning til at gøre sygdomsfremkaldende bakterier synlige.

 

Koppevaccine
En tidlig form for koppevaccine. I tynde glasrør blev sekret fra syge køer transporteret og overført til raske mennesker via et lille snit i armen. Dette var den første systematiske vaccine, og den blev indført i Danmark i 1810, efter at bønder og videnskabsfolk havde opdaget, at smitte med den ufarlige sygdom kokopper beskyttede mod den frygtede epidemiske sygdom kopper. Ordet vaccination kommer af latin vacca, som betyder ‘ko’. I 1980 blev kopper – som én af de eneste epidemiske sygdomme i historien – erklæret udryddet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Koleraflaske
Koleraflasken er en af museets vigtigste genstande. Glasflasken indeholder såkaldt ’risvand’ – det vandige, hvide diarré, der kendetegner infektion med kolera. På mærkaten står ”Tarmekskretion fra patient med fremskreden kolera, Oktober 1853” – med den glædelige tilføjelse ”blev rask”. Trods den noget nøgterne tekst, indfanger flasken både patientens lidelse og videnskabens forsøg på at indkapsle og forstå sygdommen.

Mikroskopglas
Mikroskopglas
Methylviolet, karbolfuksin, anilinblåt og sudanrødt. Her ses et mikroskopglas. Gennem forskellige indfarvningsteknikker fremhæves forskellige egenskaber og funktioner ved mikroberne og det inficerede væv.

 

Epidemibåre fra 1800-tallet
Isolation er et vigtigt redskab i kampen mod epidemier. Fra det italienske ord isola (en ø) har vi ordet isolation. På billedet ses en epidemibåre fra 1800-tallet. Her kunne syge transporteres uden at smitte raske, og samtidig kunne patienten skærmes for offentlighedens nysgerrige blikke. En af de måder lægevidenskaben gennem tiden har forsøgt at begrænse epidemier er ved at isolere de syge fra de raske.

 

Mikroskopglas i kasse
Epidemier – fra pest til kolera og fra kopper til covid-19 – er komplekse størrelser. De angriber både individer og hele samfund. Bakterier og vira udvikler sig hele tiden og finder nye veje til at starte udbrud. For at få kontrol over epidemierne forsøger lægevidenskaben på forskellige måder at indfange, fastholde og blive klogere. At lukke sygdomsmaterien inde i flasker og rør. At afsløre og synliggøre bakterier under mikroskopets lys. Her er en kasse med mikroskopglas med bakterier. Kassen blev brugt til undervisning og indeholder væv og prøver af bakterier, som inficerer mennesker og dyr. Her er der styr på sygdommene.

Bag udstillingen

Fotografier: Nicolai Howalt / Courtesy Martin Asbæk Gallery
Kuratering og konceptudvikling: Karin Tybjerg, Helene Scott-Fordsmand & Kristine Frøsig Moseholm
Genstandshåndtering: Nanna Gerdes, Line Camilla Forsberg & Maiken Ploug Riisom
Genstandsudvælgelse: Ion Meyer
Udstillingsproduktion: Niels Christian Bech Vilstrup, Malthe Kouassi Bjerregaard, Nanna Gerdes & Nicolai Howalt
Grafisk design: Bente Stensen Christensen & Anne-Sofie Stampe
Producer: Karin Tybjerg
Tak til Povl M. Assens Fond, Plethora Magazine, CBMR Novo Nordisk