Er du bange for din computermus?

Forestil dig en verden uden emails, internet og computere. Det er ikke mere end 40 år siden, at en gruppe forskere ved Stanford University demonstrerede, at en computer kunne bruges til andet end at skrive en tekst med og til at regne med. Lederen af laboratoriet, Douglas Engelsbarts vision var at styrke og forbedre menneskehedens kollektive intellekt (intet mindre kunne gøre det) ved at udvikle teknologi som kunne understøtte folk i at kommunikere og arbejde sammen om at løse problemer.
Den 9. december 1968 præsenterede de en demo for omverden, som viste, at det var muligt at kommunikere sammen med computere, flytte rundt på og organisere tekst på skærmen. Manøvrerne blev blandt andet udført ved hjælp af en ’mus’, som de ved samme lejlighed havde udviklet. Demoen blev en milepæl i computerteknologiens udviklingshistorie og er siden blev kaldt ’The mother of all demos’.  
Hvorfor nu denne computer-nostalgi på en blog om medicinens betydning i vores liv og hvad der sker på Medicinsk Museion? 

Dels fordi det er umuligt at tænke de moderne biomedicinske teknologier uden at tænke moderne computerteknologi. De to typer af teknologier har udviklet sig i et symbiotisk parløb. Dels fordi de to typer af teknologier på flere måder minder om hinanden: I det ydre ligner de måske ting vi kendte i forvejen, så som fjernsyn, vaskemaskiner, køleskabe, skrivemaskiner m.m. Men hvordan de fungerer i det indre, rent teknologisk, har de færreste af os en idé om. Den moderne computerteknologi har vi taget til os (kan man roligt sige), men hvad med den moderne bioteknologi? Hvorfor synes vi det er et problem, at vi ikke ved, hvordan en genchip fungerer, når vi ikke har den fjerneste idé om, hvordan Googles søgemaskine på mirakuløs vis kan udvælge mellem milliarder af informationer på et splitsekund?